AAU logo

AAU Match

Institut for Kommunikation og Psykologi

Institut for Kommunikation og Psykologi arbejder med at forstå menneskelig kommunikation og kommunikationsprodukter og med at forstå, vurdere og udvikle ny kommunikation. Vores arbejdsområde er således kommunikation i bred forstand, dvs. kommunikation mellem mennesker, via tekster og i medier.

Instituttets medarbejdere forsker således i et bredt spektrum af kommunikationsprodukter og -processer: fra sagprosa til multimedie-, spil-, og softwareprogrammer og fra sprog- og begrebsudvikling til medarbejdersamtaler, læringssituationer og klientrelationer.


Hvad kan virksomheder samarbejde med instituttet om?

Et samarbejde med os giver adgang til den nyeste forskning og viden inden for bl.a.:

  • Informationsvidenskab/IKT
  • Læringsteori
  • Sundhedsinformatik
  • Lingvistik
  • Retorik
  • Computerretorik
  • Medievidenskab
  • Interaktive digitale medier
  • Markedskommunikation
  • Oplevelsesøkonomi
  • Diskursstudier
  • Interpersonel kommunikationsteori
  • Psykologi
  • Musikterapi


Det kan vi hjælpe med:

Vi tilbyder samarbejde under AAU’s generelle samarbejdsformer. I kan blandt andet få hjælp i forbindelse med:

  • Strategisk kommunikation (fx markedsføring, branding, tv-produktion)
  • Medieproduktion (fx computerspil og webdesign)
  • Organisationsspecifikke anliggender (fx personaleledelse, arbejdsmiljø, organisationskommunikation, læring m.m.)
  • Produktudvikling (fx oplevelsesdesign, brugercentret design og informationsarkitektur)
  • Behandlingstilbud (i forbindelse med vores forskning i psykologi, musikterapi samt arbejds- og organisationspsykologi).

Vi har blandt andet deltaget i samarbejdsprojekter om:

  • Risiko- og krisekommunikation
  • Markedsføring og branding
  • Interpersonel kommunikation og organisationskommunikation
  • Interaktionsdesign og brugercentreret design
  • Arbejds- og organisationspsykologi
  • Stressforskning og arbejdsliv
  • Informationsarkitektur og persuasivt design
  • Værdibaseret forbrug og forbrugeradfærd
  • Oplevelsesøkonomi og emotionelt design
  • Design og udvikling af informationsteknologi og e-læring



Branchekendskab

Fordi vi forsker i menneskelig interaktion og kommunikation, har vi på Institut for Kommunikation et meget bredt branchekendskab, da kommunikation og interaktion kendetegner alle virksomheder og organisationer. Vi har derfor også samarbejdet bredt med både den private og den offentlige sektor og her er det altid konkrete problemstillinger og interesser, der er udgangspunktet for samarbejdet.

Vi har blandt andet haft samarbejde med:

  • Produktions- og industrivirksomheder
  • Museer
  • Eventhuse (musikhuse, teatre, konferencecentre)
  • Offentlige institutioner (hospitaler, kommuner og amter)
  • Detailhandlen (supermarkeder, tøjforretninger, bilforhandlere, m.fl.).

Læs mere på Institut for Kommunikation og Psykologis hjemmeside eller kontakt instituttets matchmaker herunder.